Komposit

KOMPOSIT

Komposits egentlige betydning er ”sammensætning af flere forskellige elementer/materialer”.
Specielt til bordplader skal man være meget opmærksom på hvad der er blandet sammen, da der her typisk er et større slid på bordpladerne end på eksempelvis et badeværelse.

VIGTIGT FØR KØB AF KOMPOSIT.
Derfor er det også vigtigt at man stiller de rette spørgsmål til den konsulent som skal hjælpe dig til valget af bordplader, for der er stor forskel på kvarts komposit, naturstens komposit og letmetal komposit der hver i sær kan have sine styrker og svagheder som man skal være klar over.

KVARTS KOMPOSIT
Som navnet antyder, er der her tale om et komposit materiale med hoveddelen bestående af mineralet kvarts, der er det fjerde hårdeste natur materiale efter Diamant, Korund og Topas, alle tre bedre kendt som ædelstene, som ligger på henholdsvis 10,0, 9,0 og 8,0 på Moh’s skala, Kvarts ligger på denne skala på 7,0, mens natursten der typisk bruges til bordplader ligger på mellem 6,0 og 7,5 alt efter materiale.

Med andre ord er der i kvartskomposit bordplader tale om et meget hårdt og uforgængeligt produkt, som det kræver en del at lave ridser og hakker i, men med nok vold kan alt lade sig gøre.
Ved alm. køkkenbrug er det dog utroligt sjældent at bordplader i dette materiale bliver ridsede ved brug og sund fornuft og omtanke.

Blandingsforholdet i kvartskomposit er mindst 93% kvarts, og resten er farvestoffer, bindemidler og effekter der giver bordpladen et særpræget udtryk, som ikke findes noget sted i naturen.

Kvarts er et råmateriale som i stigende grad bliver brugt i flere og flere sammenhænge, og i modsætning til hvad rygterne siger på internettet, så er kvarts ikke et affalds produkt fra granit produktionen, men et mineral der brydes både ved alm. minedrift i søgning efter metaller, men også i åbne minebrud, hvor man kun går efter kvarts, og alt andet sorteres fra.

Kvarts er i sin reneste form et ret kostbart råmateriale, hvorfor flere producenter er begyndt at eksperimentere med andre mineraler og metaller for at holde produktionspriserne nede, men dette går ud over overflade styrken, men det vender vi tilbage til.

VI LEVERER STORT SET ALLE KENDTE KOMPOSITMÆRKER
Der findes mange producenter af kvartskomposit, vi fører PT otte producenter der producerer med kvarts som hovedingrediens:

Silestone – Compac – Caeserstone – Okite – Quarella – Technistone – Zodiac – Quartzform

Flere af disse er dog begyndt at eksperimentere med naturstensmineraler, så man kan ikke bare tage udgangspunkt i en af leverandørerne og sige at alt der kommer fra denne må være kvartskomposit, så spørg altid din lokale konsulent for en sikkerhedsskyld.

Natursten kan være mange ting, såsom calcite, fluorit, apatit og feldspat, for blot at nævne dem der fremgår af Moh’s skala, men fælles for dem alle er, at de hårdhedsmæssigt ligger under hårdheden for kvarts. Se skalaen i denne artikel: Moh’s skala.

MARMORKOMPOSIT BØR IKKE BRUGES TIL KØKKENBORDPLADER
Særligt marmor har i de seneste år overtaget en stor del af pladsen fra kvarts, da det koster en brøkdel i forhold til ren kvarts, men hårdhedsmæssigt kan det slet ikke være med, da det på Moh’s skala ligger på 4,0 og dermed langt under kvarts.

Marmor komposit er et glimrende valg til badeværelser med mere, da der her typisk ikke er den samme slitage som i et køkken, men i den samlede pris for en fuld produktion vil der typisk ikke være den store besparelse, hvorfor kvartskomposit også anbefales til badeværelser.

Vi har valgt ikke at medtage naturstenskomposit fra andre leverandører end Quarella, for at mindske forvirringen, og har tydeligt markeret hvilke materialer der indeholder naturstensprodukter i stedet for kvarts under denne leverandør.

SPØRG FØR DU KØBER.
Vi har oplever, at køkkenbutikkerne ser stort på denne problematik, og rask væk sælger Quarella som kvartskomposit bordplader, også selv om Quarella selv gør opmærksom på, at deres EVO serie ikke bygger på ren kvarts, men flere forskellige materialer, men i en verden hvor der er hård kamp om kunderne og det oftest er den samlede pris der afgør hvor kunden ligger sin ordre, så kan det da være fristende at vælge den laveste pris på for eksempelvis en sort komposit bordplade, og enten ”glemme” at fortælle dette til kunden, eller kort og godt ikke have den fornødne viden omkring denne problemstilling.
Fælles for begge produkter er, at der er tale om massive sten, der fås i tre forskellige tykkelser:

TYKKELSER
12 – 20 – 30 mm – helt op til 100 mm, Større tykkelser laves ved hjælp af såkaldte Sarg kant løsninger, hvor pladerne samles enten ved opdobling eller smig samling af hjørnerne for at give en højere med stadig relativt let bordplade. Din lokale konsulent kan hjælpe dig med specielle ønsker.

MODSTANDS DYGTIDHED
Begge materialer er meget modstandsdygtige over for ridser og begge er det man kalder med lukkede overflader, hvilket gør dem stort set vedligeholdelses fri, ikke at forveksle med rengørings fri . Den lukkede overflade skyldes den særlige blanding af sten og bindemidler, der gør at overfladen er helt lukket, så kødsaft, juice, kaffe med mere kan derfor ikke trække ned i overfladen og forblive der permanent. Bemærk dog, at overflader der ikke er poleret kræver mere vedligeholdelse og rengøring.

FARVER
Begge materialer kan fås i en meget stor paletter af farver og udtryksformer og i en ensartethed som man ikke finder noget sted i naturen, da der i bund og grund er tale om et støbt produkt.

OVERFLADER
Overflademæssigt kommer der stille og roligt flere og flere forskellige muligheder inden for kvarts og naturstens komposit, følgende kan man da dette skrives få, fra de producenter vi kan levere fra:

Poleret: Alle fire producenter.
Matslebet: Alle fire producenter (Silestone: Leather, Quarella: Satin.)
Volcano: Silestone. Overfladen minder om et månelandskab med små fordybninger.
Slate surface: Momento. Overflade som en sandstrand med små aflange ”bølger.”

Begge slags sten komposit er maskinelt frembragt ved en blanding af varme (120-150° C) tryk (40 ton stempel der trykker pladen sammen) og vibration der vibrerer blandingen under skabelsen og får alt luften ud af pladen, igennem mere end 40 minutter. Kombinationen af varme, tryk og vibration svarer til at bage produktet uden tryk ved mange hundrede grader, og vibrationerne er så kraftige, at man kan mærke dette i fødderne mere end 10 meter væk, på trods af at maskinen står på et særligt vibrationsdæmpende felt.

PLADEDIMENSIONER
Da der er tale om et støbt produkt, kender man også de mål som råtavlen har fra producentens side, hvilket typisk er maks. 3.000 x 1.400 mm brugbart materiale, men man kan være heldig og kunne bruge mere af kanten selv om det ikke kan garanteres, så i nogle tilfælde kan man gå så højt som 3.050 x 1.450 mm.

Silestone laver som den eneste producent i verden en serie af plader som går helt op til 3.250 x 1.550 mm, de såkaldte jumbo plader, men igen skal man ikke forvente mere end maks. 3.200 x 1.500 mm, den garanti kan ingen give. Der er her tale om et lille segment af deres produkter, da dette skrives 18 farver i alt.

Produktet der kommer ud i den anden ende er dermed ekstremt hårdt og uforgængeligt, bliver kølet langsomt ned på transportbåndet og efterfølgende sat på lager.

Dette sikrer en meget høj ensartethed fra plade til plade, og så længe to plader kommer fra samme produktion vil der ingen synlig farvenuance forskel være at spore.

Fra kunder har vi tidligere hørt at køkkenbutik ekspedienter har postuleret, at man 5 år efter stadig kan få kompositbordplader der vil falde 100% ind farvenuancemæssigt såfremt uheldet er ude, noget vi dog er nød til at dimittere med det samme.

Dels udvikler markedet sig hele tiden, farver og mønstre udgår og nye kommer til, og dels kan man aldrig opnå nøjagtigt den samme blanding to gange i træk. Alene inden for Silestone Blanco Zeus Extreme (helt hvid bordplade) findes der eksempelvis 80 forskellige farvenuancer, hvor to sammenhængende plader maks. må afvige fra hinanden med +/- 5 for at kunne siges at være i samme nuance fra producentens side.

Da der er tale om et blandingsprodukt bestående af sten og forskellige bindemidler, vejer stenkomposit bordplader typisk en smule mindre end granit, med en gennemsnitsvægt på 27 kilo pr m² pr 10 mm tykkelse, hvorfor en kvartskompositbordplade i 30 mm tykkelse vejer ca. 80 Kg. pr m². En enkelt køkkenbordplade til en kogeø kan derfor let komme op over de 200 kilo, men køkkenerne kan godt holde til dette tryk, og er du i tvivl kan konsulenten altid rådgive dig.

VI KAN PRODUCERE ALLE TYPER OG FORMER
Alt hvad du har set i en køkkenbutik kan vi også klare, og en hel del mere. Udvalget i en køkkenbutik, selv om deres udvalg kan virke imponerende, er kun en brøkdel af de samlede muligheder som der kan kombineres inde for, i form af sten, overflader, vaske, forkanter med mere, så har du en drøm om noget særligt, så er det bare at sige til, så skal vi nok hjælpe dig.

Vi kan producere alt det du allerede har set, montere vaske og kogeplader stort set som du ønsker, men vi indgår også gerne i en dialog med vores kunder om de fulde muligheder og rådgiver ud fra kundens ønsker og krav, og er altid klar på en snak, så er det bare at ringe eller skrive.

De fulde muligheder for forkanter, vaske monteringsmetoder, kogezone huller, samlinger med mere, kan du læse om i denne artikel: Produktionsmuligheder hos Bordplader24.dk

STENPRØVER PR. POST
Vi kan også sende prøver, det gør det noget nemmere at sammenligne sten med de andre omgivelser.

Caeserstone farveassistent