Granit

GRANIT

De fleste kender stenbordplader som granit bordplader, men faktisk er det kun ganske få sten der må betegnes som granit, korrekt betegnelse er naturstensbordplader.

OPRINDELSE:
Natursten bliver brudt over hele verden, fra det nordligste Norge og Canada til det sydligste af Australien og Sydamerika. Flere steder i verden bryder man fra samme sten art, men grundet forskellige lande og sprog, kan dette meget vel have flere forskellige handelsnavne.
Eksempelvis forhandles Absolute Black både under dette navn når den kommer fra Indien, og som Nero Asolutto når den kommer fra Italien, Shanxi Black kommer fra Kina, ja faktisk har denne sten så mange som 18 kendte handelsnavne, hvilket kan gøre én godt forvirret.

TYKKELSER:
Natursten brydes i kæmpe store blokke, helt op til 3.500 x 3.500 mm hvorpå de skæres ud til forskellige tykkelser, eller eksporteres som hele blokke, hvor regionale pladeleverandører så selv sørger for den videre bearbejdning.

Det typiske tykkelser som granit udskæres i som standard er:
20 – 30 – 40 mm, herefter ispring af 10 mm efter kunden ønske, 20 mm anbefales ikke til køkkenbordplader, kun til vindueskarme

Da der er tale om et naturprodukt der er kløvet, skal man være opmærksom på, at der er tolerancer inden for alle former for natursten på +/- 2 mm i tykkelsen fra plade til plade, hvilket betyder at den ene råtavle kan være eksempelvis 32 mm mens den næste kan være 28 mm, og er en ordre så stor at den ikke kan dækkes af én råtavle, kan der derfor være noget forskel i højden på de to plader. Vores montører vil i de tilfælde altid kalibrere tykkelsen, så den passer mod hinanden.

VÆGT:
Alt efter hvad det er for en naturstensbordplade man vælger, kan vægten variere fra sten til sten, men vægten ligger typisk imellem 25 og 30 Kg. Pr m2 pr 10 mm tykkelse, hvorfor en naturstensbordplade typisk vejer imellem 75 og 90 kg. pr m2 i 30 mm tykkelse.

MODSTANDSDYGTIGHED:
Alle former for natursten som vi sælger er modstandsdygtige over for skidt, snavs, fedt, syreholdige frugter med mere, så længe de ligger under det punkt der hedder Granit, andre typer af natursten, såsom marmor, kalksten og sandsten med mere vil være delt ind i deres respektive grupper samme sted, og for disse kan der være andre tolerancer.
De natursten vi sælger til køkkenbrug er alle sten der kan klare mosten og den behandling som man udsætter sit køkken for, men det er vigtigt at forstå at natursten er til selve bordpladen og man skal derfor ikke begynde at bruge sine bordplader som skærebræt eller lignende, det vil de ikke holde til.

FARVER:
Naturstensbordplader fås i stort set hele paletten inden for farver, fra de meget lyse til helt sorte, og alt herimellem. Naturstensbordplader er som regel en del mere spraglede i deres udtryk end eksempelvis kvartskomposit, og det er vigtigt at huske at der er tale om et unikt produkt, hvor ingen anden plade i verden ligner den pågældende råplade 100%, kun dem der står lige foran og lige bagved i råblokken kan forventes at ligne til forveksling, og ikke engang her vil der være tale om en tro kopi.

OVERFLADER:
Natursten kan leveres i mange forskellige overflader, den mest benyttede er poleret som viser samtlige strukturer og den fulde farve der er i stenen, men vi kan også levere matslebet, waterbrushed/satineret og flammebørstet på bestilling, her er leveringstiden så typisk lidt længere.

POLERET:
Efter udskæring af stenen i de enkelte råtavler, bliver pladen lagt i en maske på mange tons, der sliber overfladen på pladen helt glat og fjerner eventuelle mærker efter klingerne der har skåret råtavlerne ud. Herpå ”lakeres” overfladen med et specielt naturstenshulforseglingsmiddel, der dels går ned og lukker overfladen, også de mikroskopiske revner der måtte være i overfladen, og dels er med til at give den færdige bordplade den høje grad af glans som den opnår.

MATSLEBET:
Matslibning er en tillægs bearbejdning, som foretages på plader der allerede er poleret op. Herved går man ind og fjerner overfladen igen, ved hjælp af slibemaskiner med rondeller på størrelse med en god middagstallerken, som kører ned af pladen og afsliber naturstenshulforseglingsmidlet igen, således at pladen kommer til at fremstå mat og ikke lige så farvefyldt.
Denne matslibning kan dog også medføre at slibesporene bliver synlige i den rette belysning, hvor man kan risikere at kunne se nogle svage spor i overfladen efter slibe rondellerne. Dette er ikke en gyldig reklamations grund, og de kunder som vælger en sådan overflade bliver skriftligt bekendtgjort med dette faktum.

WATERBRUSHED/ SATINERET:
Denne overfladebehandling foregår ved at en stråle af vand, under umådeligt stor tryk, bliver skudt ned på overfladen af granitten i en vinkel, og dette fjerne de ”løse korn” der måtte være i overfladen op stenen, og dermed også alle former for beskyttelses lag der måtte være. Det giver hver sten et særligt look, der er forskellige alt efter hvad sten der er tale om, sort granit for eksempel ligner månens arrede overflade i form af små ”kratere” mens Tan Brown bliver endnu mere rustikt at røre ved.

FLAMMET/ BØRSTET:
Flammebørstet foregår ved at overfladen brændes af en gasflamme under meget høje temperaturer, hvorpå overfladen bliver børstet med store stålbørsterondeller, der fjerner en del af overfladen der på grund af den høje varme har mistet noget af sin styrke og nu skaller af og giver en meget ru og rustik overflade. Kræver et særligt engagement af rengøring og vedligeholdelse, og bruges mest af alt til klinker, men er da også egnet til bordplader.

STØRRELSER:
Natursten hentes som tidligere skrevet op af undergrunden i store blokke, men alt efter hvad brud der er tale om, og deres kapacitet, samt den geologiske sammenhænge netop der hvor den enkelte blok hentes fra, kan der være store forskelle i størrelsen på de endelige råplade størrelser, og det maksimale som kan leveres vil altid være 3.250/3.300 mm i længden, da der ikke produktionsmæssigt findes maskiner på produktionssteder der kan håndtere større end dette.
Men hvis der i det brud som stenen nu engang kommer fra, i en tid kun kan brydes mindre blokke, så kan det blive nødvendigt at samle pladerne i længden, og det er ikke altid vi kan sige på forhånd hvor store sten vi kan få hjem til produktionen, da dette kan forandre sig fra dag til dag, selv om vi har indtil flere grossister vi kan købe hos.

PRODUKTIONS MULIGHEDER:
Alt hvad du har set i en køkkenbutik kan vi også klare og en hel del mere. Udvalget i en køkkenbutik, selv om deres udvalg kan virke imponerende, er kun en brøkdel af de samlede muligheder som der kan kombineres inde for, i form af sten, overflader, vaske, forkanter med mere, så har du en drøm om noget særligt, så er det bare at sige til, så skal vi nok hjælpe dig.

DU HAR SET ØNSKESTENEN, DEN KAN VI OGSÅ LEVERE.
Vi kan producere alt det du allerede har set, montere vaske og kogeplader stort set som du ønsker, men vi indgår også gerne i en dialog med vores kunder om de fulde muligheder og rådgiver ud fra kundens ønsker og krav, og er altid klar på en snak, så er det bare at ringe eller skrive.

AFSLUTNING:
Vi hører altid gerne fra vores kunder, og vil altid stå til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål, så skal du blot ringe eller skrive til os.

STENPRØVER PR. POST
Vi kan også sende prøver, det gør det noget nemmere at sammenligne sten med de andre omgivelser.